Se vores muligheder

Opskrift på spicy asiatisk salat

Spicy Asiatisk Salat - Severins opskrifter på kager, salater og retter

Spicy asiatisk salat

– ca. 6-8 personer

Prøv en farverig salat pakket på smag og en fryd for øjet. På Severin er vi helt vilde med asiatisk mad, og vi vil rigtig gerne invitere dig til at eksperimentere med det asiatiske køkken. Det både sunde, smukke og yderst smagfulde retter, og denne salat er ingen undtagelse.

Sukkerærter, kålsorten Pak Choi, gulerødder, sukkerspirer, squash og kinaradise blandet med sprøde cashewnødder og en spicy soya-lime-marinade, der binder det hele sammen. Perfekt som tilbehør kylling og fisk.

Prøv også: Bagte beder med balsamico

Ingredienser

2 Pak Choi
1 pk sukkerærter
4 gulerødder
1 pk sukkerspirer
1  squash
1/4  kinaradise
100 g honningristede cashewnødder
1/2 bdt koriander
chili

Marinade:
3 spsk soya
3 spsk limesaft
1 dl olivenolje
2 fed hvidløg
1 chili
3 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk peber
2 spsk sweet chili

Sådan gør du

– De to pak choi skylles og skæres ud i både.

– Skræl gulerødder og kinaradise.

– Sukkerærter deles i halve, og chili skæres i papirtynde skiver.

– Gulerødder, squash og kinaradise rives fint på mandolinjern, og koriander hakkes groft.

– Alle ingredienser til marinaden blendes til en ensartet marinade.

– Vend marinaden over grøntsagsblandingen.

– Anret herefter og pynt med cashewnødder inden servering.

– Salaten er velegnet som forret sammen med f.eks. soyamarineret laks eller chiliristede tigerrejer.


This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.